Den sanse-motoriske udvikling er afgørende for vores evne til at foretage viljestyrede handlinger, planlægge små og store bevægelser og bevæge os frit og sikkert rundt. Hver gang barnet foretager sig noget med kroppen, er der først sket en bearbejdning af sanseindtryk. Barnet har registreret sansepåvirkninger, bearbejdet dem og efterfølgende planlagt, hvilke handlinger det er mest hensigtsmæssigt at udføre. Der foregår hele tiden et tæt samarbejde mellem de sansepåvirkninger, barnet får og de motoriske handlinger, der er hensigtsmæssige at udføre. Et skolebarn med finmotoriske vanskeligheder vil ofte skulle bruge uhensigtsmæssig meget energi på at holde om blyanten, tilpasse trykket på blyanten og samtidig planlægge og producere de små bevægelser, der ender ud med genkendelige bogstaver. Barnet kan være udfordret i at binde snørrebånd, hurtigt lyne jakken i frikvarteret eller bladre op på en bestemt side i læsebogen. Autoriseret ergoterapeut, med speciale i børn, Connie Nissen skriver: "Motorik og bevægelse De fleste børn får langsomt og sikkert kontrol over kroppens både fin- og grovmotoriske muligheder og nyder at øve sig på nye udfordringer. Disse børn er glade for rolige bevægelser og nyder også voldsomme lege, hvor de voksne tumler og danser med dem. Når de bliver trætte, har mange børn en ubevidst viden om, at nu har de brug for pause, lidt hvile eller søvn. Nogle børn er meget urolige. Er konstant i bevægelse. De har svært ved at holde sig i ro, svært ved at falde i søvn og sidder sjældent stille i længere tid. Andre børn er præget af for lidt bevægelse. De er passive og bruger mest tid på at kigge på og iagttage, hvad andre børn foretager sig. De kan have ubehag ved bevægelse. Finmotorisk har nogle børn svært ved at bygge med klodser, problemer med at holde på spiseredskaber, vælter tit noget, har vanskeligheder med at klippe, lyne lynlåse og knappe knapper. Grovmotorikkens utilstrækkelighed viser sig ofte ved, at barnet tit falder, støder ind i ting eller har svært ved at cykle."