Læringsportalen SKIVE er en platform for "Åben Dagtilbud" og er en digital ressourcebank, hvor kontakt mellem dagtilbud og eksterne partnere er sat ind i rammer, der sikrer læringsrelevans, kvalitet i tilbuddene, mangfoldighed og tilgængelighed. Formålet er, at børns læring i det formelle læringsrum kobles sammen med oplevelser og udforskning i hverdagslivet.
Forløbene på Læringsportalen SKIVE for dagtilbud er lavet af pædagoger i Skive Kommune, der i en periode var købt fri fra deres daglige arbejde. Forløbene lægger op til besøg hos lokale samarbejdspartnere, lokale naturområder eller til at arbejde med lokale handleplaner.
I enhver aktivitet vil de seks læreplantemaer forekomme mere eller mindre. Vi har i vores læringsforløb fremhævet, hvilket tema der er mest i spil. På Læringsportalen SKIVE vil du derfor kunne finde mange spændende og relevante forløb, hvor bevægelse er i spil.
Du kan blandt andet finde: Sjov med sansemotorik, Æbler er et "most", Gi' den gas med musik og bevægelse, Mini OL, sansetur m.fl.
Læringsportalen SKIVE - dagtilbud