I fold ud menuer herunder kan du læse om forskellige fritidstilbud, Skive Kommunes fritidsmentor, Ungdomsskolen Skive og Skive Idrætssamvirke
Fritidsmentor
Det er et tilbud til unge mellem 6 og 18 år, som har økonomiske, sociale, sundhedsmæssige eller kulturelle udfordringer og forhold, som forhindrer den unge i at deltage i et fritidstilbud.
Der skal skabes en rød tråd for såvel ressourcestærke som ressourcesvage unge til den forebyggende indsats i kommunen og videre ind i et stærkt og velfungerende foreningsliv.
Fritidsmentor er også koordinator for Skolesport i Skive Kommune, som alle skoler i Skive Kommune har. Her etableres og vedligeholdes forbindelsen mellem skole, forening og elev, så flere børn deltager i idrætslivet.
Fritidsmentor har desuden tæt kontakt og samarbejde til SSP, Elitekoordinatoren, Bevæg dig for livet og Skive Idrætssamvirke.
Kontingent
Skive Kommune giver støtte til unge, som gerne vil deltage i fritidsaktiviteter på lige fod med andre, men som af forskellige grunde ikke selv kan betale. Det gælder støtte til alle typer foreningsaktiviteter lige fra boldspil til kreative fag. Bare det foregår i en forening.
Kontingentstøtte gives til unge i alderen 6 til og med 17 år. Baggrunden for tildelingen af støtte er økonomiske, sociale eller sundhedsmæssige udfordringer.
Læs mere i linket "Fritidspas".
Tøjdepot:
På Ungdomsskolen Skive findes et tøjdepot med sports- og fritidstøj. Tøjet er såvel brugt som nyt. Man kan henvende sig til fritidsmentor evt. gennem sagsbehandlere, lærer, pædagog eller fritidsvejledere, hvis man vil benytte tilbuddet.
Fritidsaktiviteter
I Fritidsportalen kan I få et overblik over de forskellige foreninger, der findes i Skive Kommune.
Ved at klikke på "organisationer" og herefter "kategori" kan I læse mere om henholdsvis "aftenskoler", "andre foreninger", "idræt" og "spejdere"
Ved at at klikke på "booking" kan I læse om de forskellige lokaliteter og hvilke foreninger, der bruger faciliteterne i hvilke tidsrum.
Ungdomsskolen Skive
Ungdomsskolen Skive tilbyder klubber, ture og mange fritidshold og er HELE kommunens ungdomsskole.
Man skal gå i 7. klasse for at kunne deltage i ungdomsskolens aktiviteter.
Ferieaktiviteter
I Skive Kommune har skolebørn i 0.-7. klasse mulighed for at tilmelde sig forskellige aktiviteter i ferieperioder.
Læs mere i linket.