Bevægelse handler ikke kun om at få pulsen op, men er i lige så høj grad et fokus på krop og sanser. I Skive Kommune vil vi, at bevægelse i skolen skal bruges med mening og når det giver mening:
MED mening vil sige, at det fx er læring, der er for øje: hentediktat, stratego osv. Det er altså med læringsmål i fokus og med bevægelse som understøttelse.
Andre gange er det knap så planlagt, men mere fordi det GIVER mening at få pulsen op eller ned (bevægelse er mange ting), og her er det måske de mere impulsive mind breaks, der viser sig nyttige. Bevægelse, når det giver mening skal gerne lade eleverne op med ny energi.
Alle fagpersoner omkring eleven tager ansvar. Det betyder ikke, at der nødvendigvis skal planlægges bevægelse ind i al undervisning. Det betyder, at man som team omkring eleverne gør det til et fælles mind set og en fælles opgave at sørge for, at eleverne dagligt får lavet bevægelse MED mening, og når det GIVER mening.
Hvordan opgaven gribes, er op til den enkelte skole. Også her skal det give mening. På SkiveDNA er der samlet en masse inspiration til fri afbenyttelse